Om tekstlinjen

Tekstlinjen er blevet søsat efter lang tid med efterspørgsel og et udtalt behov i reklamebranchen.

Missionen er at få sat fokus på håndværket og gøre kreative bedre til at skrive. Alle kreative – og i så mange discipliner som overhovedet muligt.

For der er aldrig blevet skrevet så meget før. Print, TV, radio, Facebook, Instagram, SEO. Vi kunne blive ved. Oveni kommer så de tekster, kun få øjne får lov at se – som konceptskriv og manifester, for eksempel.

Der har ikke eksisteret en uddannelse, der dyrker og dygtiggør kreative indenfor dette – indtil nu. 

 

"Tekstlinjen er sat i reklameverdenen for at lade
skrivende kreative lære af de dygtigste i branchen.

For vi har alle et ansvar for at lære fra os, så vi sammen kan blive
bedre håndværkere og sammen kan sætte niveauet endnu højere."

 
 

 

Baggrund:

I efteråret 2017 har Per Holm Henriksen og Kaare Grundtvig interviewet over 20 markante tekstforfattere fra branchen om behovet for en decideret uddannelse - og hvad der ville skulle undervises i.

Svarene var ret entydige: Vi mangler i dén grad folk, der kan skrive godt.

Så her er Tekstlinjen - skabt på baggrund af et behov og udformet af folk, der brænder for det.

 

Hvem har vi bl. a. snakket med:

Birthe Nielsen
Claus Lembourn
Claus Skytte
Claus Walter
Johan Køhler
Jacob Blom
Jørn Duus
Kristel Krøier
Mathias Caspersen
Michael Paterson
Nicolai Stahl
Nicolai Svare Schwensen
Peter Andreas
Peter Metcalfe
Rasmus Dunvad
Søren Grønborg
Thomas Nørgaard
Thomas Falkenberg
Thomas Fabricius
Ulrik Feldskov Juul
 

 

Hvad er Tekstlinjen og hvad er vi ikke?

 

TEKSTLINJEN ER IKKE en grunduddannelse, hvor man kan snuse lidt branchen.


TEKSTLINJEN ER en uddannelse for skrivende kreative, der arbejder med koncepter til hverdag.